G-SHOCK
 

G-SHOCK X ROBERT GELLER

Inspireret af Tokyo citys design

Robert Geller, der er kendt for sine modedesigns, præsenterer nu sit første samarbejde med G-SHOCK!
Når natten falder på i Tokyo...

...lyser storbyens farvegalleri op. De mange urbane elementer og farver i Tokyo går igen i G-STEEL GST-200RBG Robert Geller-editionen: Uret er helt sort med små gulddetaljer i displayet og en sekundviser i mørk fuchsia i tråd med Gellers nyeste kollektion. Sammen gengiver elementerne nattebilledet i Tokyo med funklende farver og bygninger badet i lys.

"Min yndlingsbeskæftigelse i Tokyo er at gå en tur i gaderne midt om natten, når det er umuligt at sove pga. jetlag. Lysene, duftene og lydene er helt magiske, og med dette ur har jeg villet gengive magien," forklarer Geller.

Afslappet, men eksklusivt

Robert Geller forstår sig på sit håndværk, og det er ikke kun GQ & CFDA-priserne i kategorien "Best New Mens Wear Designer", som han vandt i 2009, der er bevis på dette, men også det seneste igangværende samarbejde med G-SHOCK. Sammen har de udviklet et helt klassisk og tidløst mesterværk: Det helt sorte ur med en urrem i ionplatineret rustfrit stål er på alle måder et blikfang. Udvendigt er uret beskyttet af den sorte urkasse i rustfrit stål og indvendig af den legendariske G-SHOCK konstruktion, som giver optimal sikring mod stød. Uret er også udstyret med mange nyttige funktioner som verdensur, stop-, alarm- og timerfunktion og en automatisk kalender.

Et perfekt samspil

"Jeg har arbejdet sammen med G-SHOCK i et par år, og det var en stor fornøjelse for mig, da vi traf beslutningen om at skabe et ur sammen. Da jeg som teenager selv gik med et G-SHOCK, var det særligt spændende for mig at designe min egen, voksne version," præciserer Robert Geller. "I de seneste ti år har jeg produceret min prêt-à-porter-kollektion i Japan, da jeg elsker den kvalitet og sans for detaljer, der ligger i japansk håndværk. G-SHOCK deler dette engagement, og derfor var samarbejdet ideelt for os."

Robert Geller

Robert Geller, født i 1976 i Hamborg, har boet i New York de sidste 13 år. Han har lært sit håndværk på den renommerede Rhode Island School of Design og søgte ind hos Marc Jacobs direkte efter sine studier. I 2007 startede han sit eget brand og har herefter hver sæson præsenteret et modeshow på New York Fashion Week – som den eneste tyske designer under eget navn. I 2009 fik han en CFDA-pris i kategorien for den bedste tøjdesigner for mænd.

GST-200RBG-1AER


Limited

GST-200RBG-1AER